Vi har testet Oticon Real

 

”Det er de apparater, jeg har gået og ventet på. Når jeg læser Oticons beskrivelse af Real-apparaterne, så nikker jeg genkendende”.

Image

Før sommerferien fik jeg afsluttet en stor test af Oticons nye høreapparater, Oticon Real.

37 af mine klienter meldte sig i det tidlige forår som testpersoner, så vi kunne få undersøgt apparaterne nærmere og jeg kunne lære Real at kende. 

”Jeg hører virkeligt godt med Real-apparaterne, også i situationer, hvor andre har givet fortabt”.

”Jeg hører alt for meget! Folk, der går på den anden side af gaden og taler sammen … deres stemmer kommer flyvende forbi mig som spøgelser – svusj”!

”Det er de apparater, jeg har gået og ventet på. Når jeg læser Oticons beskrivelse af Real-apparaterne, så nikker jeg genkendende”.

”Der er en ventilator i mit supermarked, der larmer helt vildt, når jeg har mine egne apparater på. Jeg har udført ’ventilatorstøj i supermarked ’-test med Real. De ignorerer støjen, uanset hvor meget jeg prøver”.


Mine 37 testpersoner har talt. Herover har fire af dem ordet.

 

Oticon Real foto

 

Da Oticon lancerede Real-apparaterne i februar, kom det som en overraskelse.

De hidtil seneste apparater, More, var kun lidt over tre år gamle (og et antal sympatiske opdateringer rigere) og er stadigvæk fantastiske høreapparater, der har flyttet forståelsen for, hvad høreapparater formår, når de ved, hvad de ’hører’, i stedet for at antage det.

Nu kom så Real, som ret beset langt henad vejen er næste generation af More.

(Er du interesseret i Real-teknologierne, har jeg samlet links til dig bagest i dette nyhedsbrev).

Oticons direktør for audiologi, Susanna Løve, og jeg havde en snak om bl.a. Real i apriludgaven af min podcast Lydhør, som du f.eks. kan høre på Spotify

og som du finder lige her.


Under vores samtale gik det op for mig hvor mange svage og kraftige lyde, vi omgiver os med i hverdagen, uden at vi tillægger dem betydning. I hvert fald ikke som normalthørende.

Klikken, skraben, raspen, brummen, klirren etc. er støj, der følger med bevægelse og som den normalthørende hjerne oftest filtrerer fra som ikke-information.

Men det gør høreapparater ikke nødvendigvis, fordi denne støj opstår så pludseligt og forsvinder lige så pludseligt, at høreapparaterne måske ikke når at reagere – eller skruer ned for hele lydbilledet, og dermed også for samtalen.

Oticon hævder at have løst problemet med Real, som dæmper (’filtrerer’) disse pludselige lyde – uden at det har indflydelse på den omgivende tale.

Det er hovedparten af testpersonerne enige i.

Dog havde jeg også en gruppe testpersoner for hvem Reals lydbillede var overvældende, overraskende og sommetider helt gak.
Et af de mere eksotiske eksempler er oplevelsen af en pludseligt opstået larm i gadebilledet, der fik testpersonen til at kigge til højre, hvor der ikke skete noget – hvorefter en dreng på skateboard kom susende fra venstre.

Andre beskrev situationer, hvor udråb eller samtaler langt væk pludseligt kommer flyvende langvejs fra og nogle har oplevet at der blev ført en samtale bagfra - og når man vendte sig, var der ingen.
Hårene rejser sig.
Det viste sig dog i flere tilfælde, at det ikke var spøgelser, men levende mennesker, der stod og talte sammen rundt om et hjørne.

Det var dog langt fra alle, der rapporterede disse fænomener, og vi skal huske, at nok er det en stor test med 37 erfarne høreapparatbrugere, der trofast har gået med Real-apparaterne i 1-2 måneder med løbende assistance fra mig.
Men det er ikke en videnskabeligt funderet test.

Jeg tror, fænomenet hænger sammen med, at jeg i nogle tilfælde – især i starten - har været lidt for gavmild med lydforstærkningen i apparaterne i forhold til, hvad den enkelte klient kan kapere.

Jeg laver alle mine tilpasninger med Real Ear Measurements, så jeg ved, de teknisk set er optimale.
Men ofte skruer jeg lidt ned for det samlede lydbillede i samråd med mine klienter, for at ramme deres præference.
Dette har jeg ikke haft nødigt at gøre helt så ofte med Real, fordi testpersonerne umiddelbart har kunnet acceptere indstillingerne.

Reals lyd beskrives som distinkt, klar og lækker. Og så er der nok de mere ekstreme situationer, hvor distinktheden medfører en stor lytteradius. Det er mit gæt.

Det er tredje gang jeg laver en uvidenskabelig test af nye høreapparater sammen med mine klienter og det er første gang jeg har samarbejdet med så stor en gruppe.


37 testpersoner er mange


Jeg har i gennemsnit brugt 5 timer på hver testperson, hvilket vil svare til 5 ugers arbejde à 37 timer pr uge oveni det sædvanlige arbejde i klinikken.

Vi har lavet høreprøve, tilpasning og eventuelle opfølgende justeringer – foruden vi har talt meget sammen, jeg har lavet noter og mange klienter har ført dagbog undervejs, som de efterfølgende har overladt til mig.

Jeg har læst, funderet, analyseret og spekuleret. Og jeg har lært så meget i disse måneder. Så det var de sorte rande under øjnene værd :)

Jeg elsker at teste.
Tusind tak til alle jer, der har testet sammen med mig. Jeres hjælp har været uvurderlig.

Konklusionen er klar og kan sammenfattes således:

Real er ikke for alle, men for de fleste


Hvis du sidder og bliver nysgerrig på selv at teste Real, skal du være velkommen hos mig.
For at sikre dig en optimal behandling er det under alle omstændigheder vigtigt, at du holder dig for øje, at din audiolog i hvert fald skal:

• Kende apparaterne og deres muligheder og begrænsninger

• Måle og korrigere hvordan apparaterne præsenterer tale i dine øregange (Real Ear Measurement også kaldet REM)

• Bruge den tid, der skal til, både i klinikken og i den periode, du afprøver apparaterne, så I lærer hinanden at kende og får afdækket dine ønsker og behov, så du kan tage dit valg på et oplyst grundlag

• Holde kontakten med dig og sørge for vedligeholdelse af apparaterne, så de vedbliver at være optimale til dig

Det er en stor beslutning at vælge høreapparater.

Er du medlem af Ældre Sagen og vælger apparater fra Oticon, har Oticon udvalgt Høreklinikken St. Kongensgade til at kunne tilbyde dig en rabat på 12 % af din egenbetaling.

 

Ældre Sagen

Du er velkommen til at booke en tid til en høretest og en rådgivende samtale sammen med mig.


Mine testpersoner får det sidste ord:

”Det har været spændende at kigge sammen i data-loggen på din computer og bruge ’sladrehanken’ i vores snak om Real-apparaterne. Jeg var overrasket over, hvor meget apparaterne kan fortælle om min hverdag”.

”Der er mange lyde jeg ikke er vant til – men jeg er sjovt nok mindre træt”.

”Efter en stor fest havde jeg overskud til at hyggesnakke i bilen hjem, det har jeg aldrig haft kræfter til før”.

”Vindstøj er ikke genererende i Real-apparaterne. Det er et kæmpe plus for mig som cyklist og golfspiller”.

”Vindstøjsdæmpningen fungerer – men ikke altid lige effektivt. Det kommer vist an på, hvor vinden kommer fra”.

Læs eventuelt mere om Real:

Oticons generelle introduktion (dansk)

Dybere beskrivelse af teknologier og whitepapers (engelsk)

Måske interesserer det dig også at lytte til min podcast-episode om bl.a. Oticon Real (30 minutter)

Image

Lad os sammen forbedre din hørenedsættelse

Høreklinikken St. Kongensgade
St. Kongensgade 88, 1.
1264 København K

Hvordan får man høreapparater?

Hvordan får man høreapparater?

De spørgsmål, der måtte dukke op – især hvis du overvejer høreapparater for første gang – besvarer Regitze her.

Læs mere
40 % af vores klienter kommer på anbefaling

40 % af vores klienter kommer på anbefaling

At vælge den rette høreklinik kan være en jungle. Til dig der ikke kender nogen, der kan rådgive dig, har vi samlet en række udsagn fra nogle af vores klienter.

Læs mere
Regitze Willemoës

Regitze Willemoës

Regitze har arbejdet med mennesker med hørenedsættelse og høreapparater i over 20 år udfra devisen, at ”ser du ikke det hele menneske, leverer du kun den halve løsning”.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

- og få adgang til ny, spændende viden om din hørelse og dens muligheder i Regitzes populære artikler og podcasts.

 

Så vil du også være blandt de først inviterede til vores interessante arrangementer, der vedkommer dig.

oticon logo
ReSound logo
widex logo
Frie Høreklinikker logo
Regitze Willemoës - logo

Høreklinikken St. Kongensgade
St. Kongensgade 88, 1.
1264 København K

2999 7099
rwi@regitzewillemoes.dk