Sådan hjælper vi dig i Høreklinikken
Store Kongensgade
Vores 1. møde
Når du bestiller en gratis forundersøgelse, kommer du ind på klinikken, hvor du møder Regitze. Hun er din personlige audiolog, og det er hende, du møder HVER gang, du kommer i klinikken.
Jeres 1. møde vil vare ca. 1,5 time. Regitze lytter til dig og spørger ind for at danne sig et billede af dit liv, dine udfordringer og dine ønsker. Hun vil herefter lave forskellige høreprøver for at afdække hvilken slags hørenedsættelse du måtte have og hun vil forklare dig resultaterne og drøfte dem med dig.
Udvælgelse af apparater
Ud fra dine ønsker og mål vil I sammen kigge på løsningsmuligheder, der dækker netop dine behov, idet I tager både de forskellige høreapparaters elektroniske lydbehandling og fysiske udformning i betragtning.
Vi tilbyder høreapparater fra flere forskellige leverandører, så vi er sikre på at kunne tilbyde de rette apparater til alle klienter og du har muligheden for at låne og teste forskellige høreapparater, før du beslutter dig.
Til sidst aftaler I en ny tid til personlig tilpasning af apparaterne og du får relevante brochurer og skriftlig information med hjem om, hvad I har talt om. Bliver du i tvivl om noget bagefter, er du altid velkommen til at kontakte Regitze.
Du er også meget velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til dette og eventuelt de efterfølgende møder.
Tilpasning af apparater
Ved høreapparattilpasningen på jeres 2. møde, som også varer 1,5 time, afprøver I først apparaternes fysiske pasform.
Tilpasningen af apparaternes elektronik til dig og dit høretab foregår via computer i tæt samråd med dig.
Regitze bruger Real Ear Measurement (REM), som er en verificeret tilpasning med målinger, der viser hende, hvad der rent faktisk foregår i dine ører og i høreapparaterne.
Det gør hun ud fra devisen, at viden er bedre end løse formodninger.
REM er ikke lovpligtigt i Danmark, og kun et begrænset antal høreklinikker benytter dette udstyr.
Før I skilles, kan du håndtere og vedligeholde apparaterne.
Afprøv apparaterne i din hverdag
Dine nye høreapparater skal ikke kun fungere godt i høreklinikken. Det er i din hverdag (og til fest), de skal gøre den store forskel og give dig den støtte, du har brug for.
Regitze og du kommer til at mødes til 2 eller flere opfølgnings- og kontrolmøder på en times tid, alt efter dit behov, hvor hun finjusterer apparaterne ud fra dine tilbagemeldinger og I taler om dine erfaringer og oplevelser med dem.
Ønsker du at prøve et andet sæt høreapparater for at sammenligne, støtter Regitze dig fuldt ud i dette.
Gratis service i 4 år
Beslutter du dig for at beholde apparaterne, er du herefter VIP-klient hos os i de næste 4 år og er til hver en tid velkommen til at bestille en tid til samtale, rådgivning, høreprøve, finjustering eller service på dine apparater.
Efter 3 måneder inviterer vi dig til en kontrol, og herefter inviterer vi dig hver 6. måned til et tjek af din hørelse samt eftersyn, service og en eventuel finjustering af dine apparater.
Dette, samt hvad du har brug for af tilbehør til dagligt vedligehold af dine apparater, er inkluderet i høreapparaternes pris.
Book dit første møde med Regitze Willemoës
Høreklinikken St. Kongensgade
St. Kongensgade 88, 1.
1264 København K
Læs med her, når Regitze deler ud af sin viden
Høreklinikken St. Kongensgade
Høreklinikken St. Kongensgade i København er ikke en traditionel høreklinik. Her er hyggeligt og smagfuldt og der er ingen, der kigger ind ad ruderne.
40 % af vore klienter kommer på anbefaling
At vælge den rette høreklinik kan være en jungle. Til dig der ikke kender nogen, der kan rådgive dig, har vi samlet en række udsagn fra nogle af vores klienter.
Hvordan får man høreapparater?
De spørgsmål, der måtte dukke op – især hvis du overvejer høreapparater for første gang – besvarer Regitze her.